Forside » Apple tips & tricks, Programmer, Windows Tips & Tricks

Gode alternativer til Photoshop

Har du modtaget en Photoshop-fil, som du ikke kan åbne? Frygt ej, for der er faktisk mange fornuftige alternativer på nettet, som ligeledes kan bruges til at åbne Adobes PSD-filformat. I denne artikel kan du læse en beskrivelse af GIMP og Paint.NET, der er 2 af de mest populære og brugte værktøjer til billedredigering.

Det skal dog nævnes, at selvom disse Photoshop-alternativer sagtens kan åbne PSD-filer, så er det ikke altid, at ens dokumenter åbnes helt korrekt. Hvis man alligevel ved på forhånd, at man foretrækker et andet billedprogram, anbefaler vi derfor, at man anvender værktøjets eget format, så alting virker fuldt ud.

GIMP

Dette værktøj er sandsynligvis det mest udbredte alternativ til Photoshop, hovedsageligt fordi at programmet er open-source – det betyder, at programkoden er frit tilgængelig for alle, der ønsker at anvende det eller lave modificeringer. GIMP understøtter mange smarte værktøjer, filtre og altså også Adobes egen PSD-filtype. Du kan downloade GIMP på vores søstersite DLC.dk lige her.

GIMP brugerflade

Ønsker man at komme så tæt på originalen som muligt, så er der faktisk også en gruppe udviklere, som arbejder på Gimpshop. Som udgangspunkt er det nærmest det samme program som GIMP, men man har foretaget ændringer i brugerfladen, så værktøjet minder endnu mere om Adobes eget program.

Paint.NET

Paint.NET brugerfladeLigesom GIMP, så er Paint.NET ikke open-source, men det er stadig gratis og anvendes af mange mennesker på grund af dets funktioner og muligheder. Om man vælger at anvende dette eller Gimp vil for mange være et spørgsmål om personlige præferencer og operativsystem, men du kan downloade det på DLC.dk ved at klikke her.

Det man skal være opmærksom på ved Paint.NET er, at det ikke understøtter Photoshop-filer som standard – heldigvis findes der et smart plugin, som du finder her, der tilføjer denne funktionalitet. Installationsproceduren er meget simpel, da man bare skal udpakke pluginets mappe og trække filen “PhotoShop.dll” ind i Paint.NETs undermappe ved navn “FileTypes”.

Hvis du også selv kender til andre relevante Photoshop-lignende alternativer, så er du selvfølgelig altid velkommen til at skrive en kommentar under artiklen, så alle kan få glæde af dine råd.

Summary
Gode alternativer til Photoshop
Article Name
Gode alternativer til Photoshop
Description
Har du modtaget en Photoshop-fil, som du ikke kan åbne? Frygt ej, for der er faktisk mange fornuftige alternativer på nettet, som ligeledes kan bruges til at åbne Adobes PSD-filformat.…
Author
Publisher Name
IT-Artikler.dk
Publisher Logo

Tags

Skrevet d. 9 jul 2014 - Ingen Kommentarer

Skrevet af Martin M. Jørgensen

Deltag i debatten, skriv en kommentar!

Skriv din kommentar, eller lav et trackback fra din egen side. Du kan også tilføje denne debat til RSS.