Fejl på din lokale Windows firewall
Her er en vejledning til at slå din Windows firewall til igen, når den den ikke vil aktiveres via sikkerhedscenter i kontrolpanelet. Du kan på det første billede nedenfor se den fejlmeddelelse jeg modtog, da jeg prøvede at slå min firewall til igen. Fejlmeddelelse fra Windows sikkerhedscenter:
Vi beklager. Sikkerhedscenter kunne ikke slå Windows Firewall til. Hvis du selv vil forsøge at slå firewall til, skal du bruge Windows Firewall i kontrolpanel. Vælg slået til (anbefales) på fanen generelt i dialogboksen Windows Firewall, og klik derefter på OK.
1. Tryk på “Startknappen” og derefter på “Kør” og skriv “gpedit.msc” i feltet.
2. Tryk på Computerkonfiguration
3. Tryk på Administrative skabeloner
4. Tryk på Netværk
5. Tryk på Netværksforbindelser
6. Tryk på Windows Firewall
7. Tryk på Standardprofil
8. Her kan du så ændre alle indstillinger, med hensyn til din lokale Windows firewall. Du skal nu klikke på hver enkel linje nedenfor, så billedet som vises som nr. 2 nedenfor kommer frem. Her skal du vælge “Ikke konfigureret” og trykke “Anvend” og “Ok” ved dem alle, det løser fejlen og du kan igen aktivere din Windows firewall via sikkerhedscenter i kontrolpanelet. Under sidste billede, er der et link til hvordan det gøres.
Her er en vejledning til at slå din Windows firewall til eller fra via, sikkerhedscenter i kontrolpanelet: https://it-artikler.local/2008/05/20/sl-windows-firewall-til-eller-fra/
Tags |
Deltag i debatten, skriv en kommentar!