Forside » Programmer

Tre tips til bedre IT-sikkerhed – undgå ubehagelige overraskelser

De fleste danskere bruger internettet flere gange dagligt, men vidste du, at der faktisk findes folk, som udelukkende lever af at hacke og misbruge uskyldige menneskers personfølsomme oplysninger? Internettet er en herlig opfindelse, som har gjort det muligt at blive forbundet med mennesker på den anden side af jordkloden, men beklageligvis er der nogen, som stadigvæk ikke forstår forskellen på dit og mit. Du kan dog tage en række forholdsregler, hvis du jævnligt bruger internettet, så du mindsker risikoen for at blive udsat for virus, malware eller et decideret hackerangreb. I denne artikel har vi samlet 3 gode tips til, hvordan du beskytter din computer og dig selv mod ondsindede it-kriminelle.

Invester i et Anti-virus program – det kan godt betale sig

Til fabriksnye computere følger der ofte en licens til et antivirusprogram, men det er vigtigt at være opmærksom på, at denne licens højst sandsynligt udløber før eller siden, hvorfor du enten bør forny den eller kigge dig om efter et alternativ. Der findes et væld af gedigne antivirusprogrammer, herunder Kaspersky, Avast, McAfee og Symantec, som alle gør et godt stykke arbejde ift. at holde din computer fri for orme og trojanske heste. Her på redaktionen går vores anbefalinger dog til BullGuard, som er et effektivt og ikke mindst billigt antivirusprogram, der startede i Danmark tilbage i 2001. BullGuards licenser henvender sig til private og erhverv, og man tilbyder en række forskellige pakkeløsninger, så både de mere grundlæggende og omfattende behov er dækket. BullGuards antivirusløsninger kan måske virke en smule dyre – især når man tager højde for de mange fremragende programmer, du kan hente gratis, men ikke desto mindre har BullGuard gentagne gange vist sig særdeles effektiv både ift. at opdage og beskytte mod vira, og er der ét sted, du ikke bør spare, så er det på dit antivirusprogram. Synes du stadig, at prisen er lidt for pebret, findes der heldigvis rabatkoder til BullGuard, så du måske har råd til en større løsning eller bare sparer nogle håndører.

Tag backup via Skyen, og undgå det værst tænkelige

Hvis BullGuard eller et andet antivirusprogram mod forventning ikke opdager eller opfanger den pågældende virus, kan det være ’game over’ for alle dine filer, hvis du ikke har taget en backup, og det kan derfor ikke siges ofte nok: tag en backup med jævne mellemrum. Du kan enten vælge at lave sikkerhedskopier af dine filer og opbevare dem på et ekstern USB-stik eller drev – alternativt kan du benytte dig af den mere moderne løsning, hvor du gemmer og opbevarer dine filer i ”Skyen”. Her kan hackere eller ondsindede programmer ikke nå dine filer, og du kan således roligt hente dem ned igen, så snart din computer er renset.

Brug din sunde fornuft

Det sidste råd er desværre ikke noget, du kan downloade eller købe dig til – sådan da. Et gammel ordsprog lyder, at hvis noget er for godt til at være sandt, så er det nok heller ikke sandt. Du skal med andre ord bruge din sunde fornuft, når du surfer på nettet. Du har sandsynligvis ikke nogen rig onkel i Ghana, og nej, du vinder ikke en million dollars ved at deltage i et dumt spørgeskema. Svindlerne bliver naturligvis mere sofistikerede og dygtige hver eneste dag, og det er således ikke alt, der er lige så nemt at gennemskue som de to omtalte tilfælde, men hvis du altid er skeptisk og bruger din fornuft, vil du kunne undgå langt størstedelen af de fælder, der findes på det enorme internet.

Summary
Tre tips til bedre IT-sikkerhed – undgå ubehagelige overraskelser
Article Name
Tre tips til bedre IT-sikkerhed – undgå ubehagelige overraskelser
Description
De fleste danskere bruger internettet flere gange dagligt, men vidste du, at der faktisk findes folk, som udelukkende lever af at hacke og misbruge uskyldige menneskers personfølsomme oplysninger? Internettet er…
Author
Publisher Name
IT-Artikler.dk
Publisher Logo

Tags

Skrevet d. 27 sep 2016 - Ingen Kommentarer

Skrevet af IT-Artikler.dk

Webmasteren på IT-Artikler.dk har arbejdet inden for IT branchen i mange år. Siden blev oprettet som et fritidsprojekt, men blev meget hurtigt til mere end det, og tidskrævende. Jeg og teamet bag har altid interesseret os for IT, og kan godt lide at hjælpe andre.

Comments are closed.