Gratis FTP program
Hvis du søger et simplet og gratis FTP program, bør du prøve at kigge på FireFTP. FireFTP er en tilføjelse til browseren Firefox. I Firefox går du i Funktioner > Tilføjelser > Find tilføjelser. Søg på fireftp og klik på knappen Installer ud for FireFTP. Genstart Firefox, når installationen er færdig. FireFTP åbnes ved at gå i Funktioner > Web-udvikler > FireFTP.
Du kan dog også tilføje et FireFTP-ikon på værktøjslinjen. Gå i Vis > Værktøjslinjer > Tilpas.
I vinduet Tilpas værktøjslinje finder du ikonet FireFTP. Træk ikonet op på værktøjslinjen og slip.
klik på knappen Færdig i vinduet Tilpasværktøjslinje.
Du opretter en FTP-konto ved at klikke på Create an account øverst til venstre.
I vinduet Account Manager indtaster du de oplysninger, som du har fra din webhotel-udbyder.
Du behøver kun at indtaste under det første faneblad.
Klik på Connect for at få forbindelse til filerne og mapperne på dit webhotel. Ved at højreklikke
på en fil eller en mappe kan du hhv. uploade, downloade, omdøbe, slette oprette en ny mappe osv.
Når du vil lukke forbindelsen igen, klikker du på Disconnect.
Du lukker FireFTP ved at lukke den fane, som FireFTP er åbnet i.
Tags |
Deltag i debatten, skriv en kommentar!