Forside » Apple tips & tricks

iPhone fødselsdagskalender løsning

Her er endnu en vejledning til opsætning af fødselsdagskalender på din iPhone. Jeg har skrevet om det emne før, hvor jeg fortalte om hvordan du nemt oprettede en fødselsdag på hver enkel kontakt i din telefonbog. Fødselsdagene bliver også fint vist i kalenderen, men der kommer desværre ingen påmindelse(popup med info) på selve dagen. Det vil sige at jeg manuelt skal tjekke min kalender hver dag, og hvem gør lige det?

Se tidligere artikel: Husk fødselsdage med din iphone

På de fleste andre mobiltelefon mærker, vises kalenderen for selve dagen på forsiden af telefonen. Det vil sige at, selvom du ingen popup får, vil du alligevel se det og blive mindet om det. Jeg håber meget at dette vil blive ændret i den nye opdatering som kommer til Apple iPhone(ios5). De kunne måske også lave en aktiv forside, hvor man har et overblik over e-mail, kalenderaftaler osv. ligesom på andre telefoner.

Da jeg havde glemt tilstrækkelig mange fødselsdage, tænkte jeg at dette måtte høre op. Jeg tjekkede internettet igennem, og fandt en masse apps som kunne huske mig på mine kontakters fødselsdage. Efter at have prøvet nogle stykker, konstaterede jeg at det heller ikke virker optimalt. De programmer kraver nemlig at de skal kører i baggrunden, så hvis det lukkes ned ved en fejl, kommer der ingen påmindelse.

Endelig fik jeg løst problemet, og er tilfreds med det endelige resultat. Den løsning jeg endte med er ikke hurtig eller automatisk, men brugbar og rigtig god når alt forarbejdet er lavet. Jeg brugte min Hotmail konto(du kan også bruge Gmail), hvor jeg så har oprettet alle mine kontakters fødselsdage i kalender manuelt. Derefter opsatte jeg min Hotmail konto på min iPhone, og valgte kun at synkronisere kalenderen. Det virker helt perfekt, og kan jo så også bruges til andet end at huske fødselsdage. En anden rigtig god ting ved dette setup, er at du også kan opsætte kalenderen på din kærestes telefon fx, så vil hun også automatisk få den samme info på hendes telefon. Denne løsning kan faktisk bruges på alle telefoner som kan synkronisere med Hotmail(eller Gmail), og det vil lægge online så der altid er backup af det. Der er desværre et minus som jeg stadig savner at få løst, kunne godt tænke mig at den fortæller hvor gammel personen bliver(det kunne jeg på min gamle Nokia telefon). Se vejledning nedenfor…

1. Start med at oprette en Hotmail, Gmail konto, hvis du ikke allerede har en. Når det er klaret, logger du ind og går i kalender nede i venstre hjørne(husk at denne guide er til Hotmail).

Hotmail iPhone

2. Som du kan se på billedet nedenfor, har jeg 2 kontaktpersoner som har fødselsdag i oktober måned. Husk at når du oprettet en kalenderaftale og ønsker at blive påmindet om det, skal du aktivere påmindelser når du laver aftalen.

Hotmail kalender

3. Nu skal du så opsætte din Hotmail på din iPhone, se denne artikel: Sådan opsættes hotmail på din iPhone. Her kan du vælge at synkronisere alt, eller kun din kalender. Dette gøres ved at gå i “Indstillinger” > “E-post, kontakter, kalender” > “Hotmail konto”.

4. Nu er du så næsten færdig, du skal bare lige sikker dig at din “Hotmail kalender” er tilføjet til din kalender i iPhone. Dette gøres ved at gå i “Kalender” på din iPhone og derefter tykke på “Kalendere” oppe i venstre hjørne. Her kan du så vælge hvilke kalendere der skal vises, her skal din Hotmail kalender selvfølgelig vises. Som du kan se på billederne nedenfor, virker det og passer med det som er på billedet ovenfor.

iPhone Hotmail kalenderiPhone kalender påmindelse

Summary
iPhone fødselsdagskalender løsning
Article Name
iPhone fødselsdagskalender løsning
Description
Her er endnu en vejledning til opsætning af fødselsdagskalender på din iPhone. Jeg har skrevet om det emne før, hvor jeg fortalte om hvordan du nemt oprettede en fødselsdag på…
Author
Publisher Name
IT-Artikler.dk
Publisher Logo

Tags

Skrevet d. 5 okt 2011 - 4 Kommentarer

Skrevet af IT-Artikler.dk

Webmasteren på IT-Artikler.dk har arbejdet inden for IT branchen i mange år. Siden blev oprettet som et fritidsprojekt, men blev meget hurtigt til mere end det, og tidskrævende. Jeg og teamet bag har altid interesseret os for IT, og kan godt lide at hjælpe andre.

4 Kommentarer »

  • Henrik Rasmussen - 10 oktober 2011 kl. 10:58

    Hej

    Du kan også gå i kontakter
    – rediger
    – tilføj nyt felt
    – finde fødselsdag nederst skrive dag og år og vupti er det i kalenderen
    – vil du vide hvornår personen er født klikker du på “beskeden” så kommer alle detaljer

    Hilsen Henrik

  • Michael (admin) - 10 oktober 2011 kl. 11:55

    Hej Henrik

    Ja det er korrekt, men den kommer ikke med påmindelse. Har skrevet en vejledning til det her. https://it-artikler.local/2010/11/16/husk-fodselsdage-med-din-iphone/

  • Jørgen Buser - 21 oktober 2012 kl. 15:33

    Jeg har skiftet fra Nokia 6300 til Nokia Lumia 800. Bortset fra Kalenderen med alle mine fødselsdags påmindelser kunne jeg overføre alt. Nu skriver du meget om netop kalenderproblematikken også det med at fortælle mig hvor gamle vedr, er blevet, kan dine opskrifter så bruges til mit problem. Hvorhen synes du det er best at registrere alle mine kontaktpersoner med tilhørende data såsom fødselsdag , adresse , fam. sammensætning tilh. børn’s navne og fødselsdag.
    Det er meget besv. at gå den tunge vej hver gang man får sig en ny telefon. Jeg kører med windows mail , vi har ipad i huset. Nu er vi jo ikke ligefrem superklode med alt det med computeren men noget kan vi da forstå. Det ville være dejlig hvis du tog dig tid med at hjælpe mig. Tak
    Vh
    Buser

  • Randi Qvist - 27 august 2013 kl. 14:28

    Hej Michael

    Jeg har på mange af mine kontakter tilføjet endnu et felt med dato som kan være bryllupsdag.

    Men denne dato kan jeg ikke få frem i min kalender ligesom jeg kan med fødselsdag 🙁

    Har du en løsning til dette? Eller kan det bare ikke lade sig gøre..

    JEg har en Iphone 4

    Mange hilsner Randi

Deltag i debatten, skriv en kommentar!

Skriv din kommentar, eller lav et trackback fra din egen side. Du kan også tilføje denne debat til RSS.