Sådan sletter / formaterer du din harddisk totalt
Hvad betyder det at formatere en harddisk
Formatering af en disk vil sige, at man indskriver en ny filstruktur på ens disk, således at man formaterer, hvordan dataen skal ligge på disken. Formaterer man sin disk, mister man dermed den gamle filstruktur og dermed også ens gamle data, der i forvejen ligger på disken. Ved formatering sletter du altså alt på din harddisk, og dette resulterer i, at du får en helt ny, frisk og tom disk.

Hard Drive Eraser – GIF
Hvorfor kan det være nyttigt at formatere sin harddisk?
Mange mennesker har engang imellem behov for at formatere eller slette deres harddisk. Står du i netop denne situation, bør du læse videre i denne artikel nedenfor, hvor vi forklarer, hvordan du gør.
Formatering af en harddisk kan være en god idé, hvis du har oplevet problemer med strukturen af din disk, eller hvis du ønsker at starte på en frisk med din harddisk. Vær dog opmærksom på, at du sletter alt på din harddisk, og dermed mister du al data. Derfor bør du kun formatere din disk, hvis det er ganske nødvendigt, og oplever du problemer med din harddisk, bør formatering være din sidste udvej. Mange gør desuden brug af formatering af deres harddisk, hvis de ønsker at videresælge deres computer, så de undgår at videregive personlige dokumenter til vildt fremmede mennesker.
Hvordan formaterer man sin harddisk?
Jeg præsenterer i denne artikel et gratis program til at slette din harddisk totalt og fuldstændig, så du er helt sikker på, at dine dokumenter ikke kommer i andres hænder.
Hvis du sletter din harddisk med Windows, er det ligesom at slette filer. Filerne ligger der stadig og kan tilgås via andre gratis programmer. Programmet Hard Drive Eraser sletter derimod alle filer og mapper på din harddisk, og programmet kopier derefter en masse tilfældigt data (binær data – 010101), som overskriver alt og gør det næsten umuligt at gendanne din gamle data. Dette er særdeles brugbart, hvis du ønsker at sælge din computer videre til fremmede mennesker. Man ved aldrig, i hvis hænder ens computer havner, og det er vigtigt at beskytte sine følsomme data, så ingen misbruger dem.
Du kan gratis downloade programmet til formatering af din harddisk her: Hard Drive Eraser. Programmet er beregnet til Windows og er et godt værktøj til formatering af din harddisk. Programmet er meget brugervenligt og er lige til at gå til for de fleste. I venstre side i programmet vælger du, hvilket drev der skal formateres, og i høje side vælger du imellem forskellige filsystemer og formateringsmetoder:
Formatering af en harddisk kan være en tidskrævende proces, og der er ingen vej tilbage, når du først har formateret din harddisk, så vær opmærksom på dette, før du går i gang.
For langt de fleste mennesker er formatering af en disk ikke noget, de gør særlig ofte, så overvej, om du virkelig har behov for det, før du starter.
Med Hard Drive Eraser er du i hvert fald sikker på, at din personlige data aldrig falder i de forkerte hænder.


Tags |
Hej, når man starter det, og det er sluttet, dur ens pc så bagefter??
altså, den ødelægger kun det unødvendige ikk?
Hej Frederik
Ja din computer vil stadig virker bagefter. Men du skal sikker dig at du sletter den rigtige harddisk.
Lokal disk (C:)
Er det ikke den rigtige???
Hej Frederik
Lokal disk (C:\) er der hvor din Windows er installeret(99%). Så hvis det er den computer du bruger til at gå på nettet (skrive her på siden), kan du sikkert ikke få den slettet. Hvis du ønsker at ominstallere din computer, skal du bruge en cdrom/medie med Windows XP/Vista/7 eller andet. Husk at tage backup at alt dit data inden du begynder at slette din computer.
Programmet her bruger man til at slette en harddisk totalt. På den måde sikker du dig at andre ikke finder noget data på disken. Tit hvis man slettet/ominstallere en computer, lægger den det nye data andre steder på disken, og på den måde kan man så med nogle programmer finde det gamle data.
Skriv hvis du har brug for mere hjælp
Med venlig hilsen
Michael – IT-Artikler
Okay for lige at være 100% sikker….
Dette program sletter alle filer og programmer men ikke styresystemet fx vista og standart programmet som er tilknytte vista?
Er det rigtigt forstårt????
Hej Lena
Nej det er ikke korrekt forstået. Programmet sletter alt på den disk du ønsker at slette!
Men tror ikke du kan slette dit c:\ drev, da det er der hvor Windows kører fra og selvfølgelig også der hvor du afvikler programmet her.
Mvh. Michael – IT-Artikler
hej nu har jegmarkeret den rette drev og format fat32 og trkket start. så kommer der en dialogboks hvor jeg trykker ja til spørgsmålet om jeg er sikker på jeg vil slette det på drevet ,derefter kommer der en linie som skal udfyldes men hvad skal jeg skrive der ?
Hej Henning
Den kommer med en ekstra spørgsmål, for at være helt sikker på du gør det rigtige. Du skal skrive “ERASE” for at kunne trykke “ok” og komme videre.
Hej Michael
Er i gang med at formatere en ældre 40 GB harddisk og ser til min overraskelse at harddiskpladsen forsvinder efterhånden som processen skrider frem. Har jeg misforstået, hvad programmet kan bruges til?? Er hardisken til at smide ud efter forløbet?? I bekræftende fald ville det være hurtigere at give disken et slag med en hammer. Jeg troede den kunne bruges bagefter.
Hilsen
Peter
Hej Peter
Det sker intet med din harddisk, programmet slettet alt data på den – den bliver ikke ødelagt!! Den kan godt bruges igen!
Venlig hilsen
Michael
Harddisken er på 40GB ,men der står nu at den ledige plads er 8GB. Hvordan det??
Hilsen
Peter
Det har jeg aldrig selv prøvet, virker underligt. Prøv at formatere den med Windows, så kan det være den viser alle GB igen. Så kan man jo også sige den er formateret, både på den korrekte måde og Windows egen.
hej jeg har fået lagt nyt windows på min HD og den er delt op i 2 en C: og D: men problemet er at på D: lægger det gamle windows og det kan jeg ikke få formater og jeg har ikke en cd med windows til al lægge er der noget jeg kan gøre eller skal jeg ha en anden med en windows cd til at kigge på det???
Hej Nicki
Er du sikker på at din nye Windows installation ikke er den som ligger på d: ?
Hvis det var mig ville jeg ominstallere igen, og på den måde få det sat korrekt op.
Lad mig høre fra dig.
Hej
Det er sådan at jeg har læst på flere hjemmesider bla. politiken at nogle gange kan ens pc være så langsom at man skel slet alt og lave en backup for den bliver hurtig igen. Der står også på andre sider at man skal lave en backup 1 gang om året. Er det rigtigt.?
Vis det er vil jeg gerne ha lidt hjælp.
Jeg har gemt billeder spil og sådan som microsoft office og andre programmer på 2 usb stick. er det nok.?
og hvordan skal jeg slette alle mine ting på computeren og så geninstallere det igen(har lavt backup lige da jeg fik den inden jeg var på net og hentede nye programmer osv.)
I kan ikke lave en guide med screenshots eller skriv en her.?
Min pc er en
HP Pavilion dv7-2040eo Entertainment Notebook PC
Original Windows Vista Home Premium med Service Pack 1
17,3 tommer skærm
320 GB sata- harddisk
RAM: 4096 MB (2x 2048 MB)
MVH
Anders
Hej Anders
Det er korrekt at ens computere bliver lidt sløv med tiden, og det kan være en god ide at geninstallere computeren. Men det er ikke noget man bare lige gør og så er alt som det var før!
Du skal sikker dig at have CD/DVD til at geninstallere din computer med Windows, de følger normalt med computeren. Du skal være sikker på du har Office pakken, altså koden måske også CD/DVD(normalt er det preinstalleret).
Vedr. backup skal du gemme alle dine dokumenter, billeder, musik, netbank kode, mails osv.
Det er meget svært at lave en guide til dette, da det er forskelligt fra computer/person.
lad mig høre fra dig
Hej og tak for en god og lærerig tråd.
Ved køb af en ny computer eller geninstallering af computeren får man ofte tilbudt/anbefalet at lave en backup disk, rescue disk og nogle taler om recovery disk.
Er det det samme som bare har forskellige navne, eller hvad er forskellen på de tre?
Hvis jeg ikke helt har misforstået konceptet helt, så kan det være en god ide at lave en disk umiddelbart efter at man har genetableret sin pc og har lagt de mest nødvendige programmer ned på den. Så kan man “nøjes” med at genetablere pc’en istedet for at genformatere den i tide og utide.
Eller har jeg misforstået det?
Vh
Knud
Hej Knud
Vedr. Backup disk, rescue disk & recovery disk, er det normalt samme ting, så det er korrekt.
Og der er selvfølgelig en rigtig god ting at have backup. Du kan se hvordan du kan lave backup med Windows her, denne vejledning er laver til Vista, men det ser næsten ens ud i Windows 7: http://www.it-artikler.dk/2008/06/16/komplet-backup-af-vista/
Du har ikke misforstået noget
Hej Michael
Jeg har genformatteret, men jeg skulle ikke bruge de diske jeg havde lavet backup på lige da jeg fik den, den gjorde det hele selv.
så nu er jeg igang med at få billeder,musik osv. ind på pc’en.
Den er blevet væsentlig hurtigere.
MVH
Anders
Hej Anders
Det var godt!
Jeg er glad for du fik det løst uden de store problemer, og den også er blevet hurtigere din computer
Michael (admin) – 31 maj 2011 kl. 12:32
Hej Knud
Vedr. Backup disk, rescue disk & recovery disk, er det normalt samme ting, så det er korrekt.
Og der er selvfølgelig en rigtig god ting at have backup. Du kan se hvordan du kan lave backup med Windows her, denne vejledning er laver til Vista, men det ser næsten ens ud i Windows 7: http://www.it-artikler.dk/2008/06/16/komplet-backup-af-vista/
Du har ikke misforstået noget
@ Michael.
Tak for hjælpen
Vh
Knud
Hej.
Jeg er ved at fixe en pc ved hjælp af 2 ældre maskiner, indtil vidre går det rigtig godt.
gammel pc:1 havde en HDD på 80 GB ialt og ingen extern ved siden af, så det var max for den pc.
Gammel PC:2 havde en HDD på 250 GB, begge harddiske har været installeret med Windows, og har lige haft reinstalleret windows på begge de 2 HDD, for at tjekke at de virkede og henholdsvis hvilken maskine jeg skulle koncentrer mig om at få til at virke 100%.
Jeg har så valgt at den HD på 80 GB skal være den til Windows samt andre instalations prg.
Nu er det kun den på 80 GB der sidder i maskinen nu, så nu er mit spørgsmål så, kan jeg bruge det her prg. til at slette HDD på 250 GB så den bliver helt frisk igen, sådan at det er den der kan bruges til at lægge musik og billeder osv på ?
PS. HDD på 250 GB har osse Windows installeret, men det er ikk der den skal ligge.
René
Hej René
DU kan godt bruge det her program, kan du se disken i “Denne computer” ?
Ellers kan du også bruge Windows egen, det hedder “Diskhåndtering” og kan også formatere harddisken mm. Programmet her sikker dig at alt bliver slettet, så det ikke kan læses igen.
Hej alle!
Jeg har fået en heftig virus på min computer, som nægter mig adgang til min computer. Det startede med, at jeg ikke kunne komme ind via indgangen til windows 7, men eftersom jeg har prøvet at rode med noget bios(restore-systemet virker heller ikke), nægtes jeg adgang langt før: min skærm sortner efter “loading windows”.
Jeg kan ikke se nogen anden udvej end at få slettet mine data på computeren fuldstændig, men eftersom jeg ikke har adgang til den, hvad skal jeg så gøre?
Jeg håber virkelig, at i vil hjælpe mig! -Mange tak
Hej Andres
Kan du starte i fejlsikret tilstand ? se evt. link: http://windows.microsoft.com/da-DK/windows7/Start-your-computer-in-safe-mode
Hvis dette kan lade sig gøre, kan du lave en systemgendannelse, se her hvordan dettte gøres: http://www.it-artikler.dk/2008/02/01/systemgendanelse-i-windows-xp/
Ved godt at det er til Windows XP, men det er samme sted på Windows 7.
hvilket drev skal jeg slette??
Vær hilset
Min computer er gået helt i “ged” (masser af virus og lign.) og jeg har brug for at få den tilbage til dengang jeg fik den. Ved købet fik jeg genindlæsnings sæt bestående af 2 cd’er (microsoft windows wp.) Jeg skal ikke bruge mapper eller lign. den skal bare tilbage til start hvis muligt. genindlæsningscd’erne er der filer på (første et diasshow starter automatisk op men det gør de øvrige 2 ikke)så hvordan får jeg slettet og genstartet det hele :9
På forhånd tak
Lenette
Hej Lenette
Beklager jeg svare så sent, du har sikkert allerede fået løst dit problem, eller det håber jeg
Hvis du ikke har det, må du gerne beskrive hvilken computer/styresystem du har. Kunne også godt tænke mig at høre lidt mere om de genindlæsningscder du har.
Lad mig høre fra dig.
Hej It-artikler!
Jeg har været ved at formattere min computer, men nu siger den ved opstart at “NTLDR mangler”
Kan slet ikke få det til at virker, har prøvet en masse!
Nu vil jeg så slette alt på harddisken og begynde helt forfra, men hvordan får jeg slettet alt så jeg kan sætte en ny cd i, med Windows 7??
Det skal siges at jeg har prøvet at sætte W7 cdén i og usb med W7 på, men intet virker!!
Håber du kan hjælpe:-)
Vh.
Kim Madsen
60181332
Hej Kim
Se denne vejledning jeg har lavet tidligere: http://www.it-artikler.dk/2008/02/04/ntldr-is-missing/
vh Michael
Hej Michael.
Tak for det hurtige svar
Jeg kan dog ikke rigtig bruge vejledningen da den ikke vil boote fra cd`en!
Jeg har også prøvet med en usb men intet af dette virker.
Det er derfor jeg gerne vil have slettet min hdd, så den er som en helt ny, hvor jeg bare skal installere Windows på ny!!
Jeg har fundet en program som man skal loade direkte fra en usb, det hedder Dban, ved ikke om det er noget du evt. har erfaringer med!!
VH.
Kim Madsen
Hey Kim
Hvor i landet befinder du dig ?
Jeg bor i Aalborg!!
Jeg har nu læst mig til forskellige ting på nettet, bla. at jeg skulle prøve at tage hdd fra i nogle minutter, men efter dette skriver den nu “Check forbindelse”!!!
VH.
Kim Madsen
60181332
Hvis det er kan jeg ringe til dig!!
Hey Kim…
Oki, så bor vi ikk så langt fra hinanden, jeg bor selv omkring Hjørring, så afstanden er ikk så vild
Det med tlf venter vi lige med, da jeg ikk bare udlevere nummer sådan uden vidre at kende folk
Men har du ikk MSN eller måske endda Skype ?
Vil lige høre om du har hørt om Teamviewer ? og så vil jeg lige høre hvor gammel du er ? Bare lige for at vide hvilket sprog og forklaring man skal skrive og snakke i
Har du skype, så skriv lige dit nick, så kan jeg tage kontakt til dig, men skal lige på arbejde en times tid ved 17 tiden, og så lige hjem og lave lidt føde… Derefter har jeg tid til at vi kan snakke om det og evt finde en løsning…
Hej alf.
Det er helt i orden med telefonen
Jeg er 25, men har ikke super meget forstand på computer så tydeligt klart sprog er at foretrække
Jeg har desværre ikke skype, kun msn!!! csctiscali@hotmail.com
Jeg er først hjemme i aften omkring kl. 19.00!!
Jeg har desværre ikke Teamviewer!!
Og så lige en opsummering af problemerne:
-Jeg ville formattere min com, hvilket lykkedes til 84%!
-Den cd jeg har i, eksploderer så inde i cd drevet (har jeg aldrig hørt om før, men det gjorde den :-))
-Så kan den ikke tænde og komme op med “NTDLR mangeler”
-Så prøver jeg at tage hdd ud, men efter dette står der nu “Check cable” på skærmen og den vil slet ikke starte!
Så vi skal have løst at den ikke kan finde hdd og derudover skal jeg have installeret Windows 7 på den igen. (Det skal siges at det, desværre må jeg indrømme, ikke er en original Windows 7 cd!)
VH.
Kim
P.s Skal ikke gemme noget på hdd, så alt kan slettes!
Hey Kim
Ingen Problem, jeg kommer på ikke så lang tid efter håndbold kampen. så må vi lige tjekke op på tingene.
Ses
René
Hey Kim
Jeg har tilføjet dig via den mail du skrev på MSN.
Jeg har sendt dig en mail med min mail, da det ikk er altid MSN bare tilføjer en ny uden at den anden bruger osse tilføjer.
Jeg er ved at være klar, så du kommer bare på.
hej jeg har prøvet at hente de der men når jeg skal sæt den igang siger den
ARE YOU SURE TO FORMAT DRIVE d ALL DATA WILL BE DESTRIOYED
og jeg skriver yes så siger den
TYPE ERASE IN THIS BOX TO CONFIRM ERASING
og der efter sker der ikke mere
mvh kasper
Hej Kasper
Okay det lyder underligt, sikker på du skriver “Erase” når det er ?
Ellers kan du altid slette din harddisk via “Diskhåndtering” se denne guide fra punkt 7: http://www.it-artikler.dk/2012/01/20/boot-fra-din-usb-harddisk/
Sletter programmet nu også virkelig alt fra harddisken ? I såfald må det være et glimrende værktøj for terrorister der kan lagre deres dokumenter og efterfølgende bruge programmet til at slette dem, hvorefter politiet ikke længere vil have mulighed for at finde frem til dokumenterne på harddisken.
Men sådan hænger det vidst alligevel ikke helt sammen
Hej jeg har fået virus på min computer og ALLE filer og mapper er forsvundet – også fra papirkurven
hvis man kan – hvordan gendanner man dem så?
Mvh Malene
Hey.
nu har jeg gjort alt det man skulle med det er der alt sammen i nu kan det have noget med min virus og gøre?
og hvis det har det hvad gør jeg så ved det?
M.V.H
MG
Hej Michael.
Jeg har et stort problem med min computer.
Den er en Medion, 32Bit, 2.40 Ghz, Windows Vista.
Mit problem ligger i, at når jeg starter min computer og logger ind, venter den nogle få minutter og så crasher den. Så går den i blå skærm og siger at den sørgede for at et problem ikke skete. Dette bliver den ved med og den genstarter hele tiden. Lige nu skriver jeg fra fejl-sikret tilstand og altså gør den det ikke. I går fjernede jeg en malware, da det var i går de startede tænkte jeg at jeg nok måtte køre en virus scan. Efter jeg har fjernet virussen bliver computeren altså ved med den. Har du nogle idéer? Havde overvejet at starte den på ny og derefter installere Windows 7 i stedet.. Har tit problemer med Windows Vista.
Mvh Frederik.
hej Michael jeg har en harddisk fra en tvbox hvordan formater jeg denne så jeg kan bruge den i en computer. jeg har prøvet at sæt den i en com uden at kunne finde den eller se den. jeg vil meget gerne kunne bruge den i en com.
mvh jes
Hej Jes
Kan du se din harddisk under diskhåndtering?
Prøv at se denne vejledning her, måske den kan hjælpe dig med at formatere den. http://www.it-artikler.dk/2012/01/20/boot-fra-din-usb-harddisk/
vh Michael
Hej Admin jeg vil godt have formateret min computer for at slippe for alle overflødige programmer. jeg har en backup efter jeg havde sat min computer op så er bare nød til at høre hvilket drev jeg skal vælge ?
drive*
Hej Danni
Jeg kan ikke helt forstå hvad du mener. Du ønsker at slette diverse programmer i din Windows som du ikke bruger?
hej
sletter den så også alle programmerne på computeren eller hvordan fungerer det bagefter formateringen af hardisken eller hvad det nu kaldes????
DET HJÆLPER JO IKKE NOGET
Hej Michael har et spørgsmål vis man vil ominstallere sin pc som du kalder det, så skal man bruge en cd der følger med ens pc ved købet.
Der var ingen med til min hp jeg bruger. Kan man købe en, eller er der en anden måde man kan ominstallere pc´en fra farbrikken.
hej, jeg er står og er ved at smide min pc ud af vinduet, jeg vil gerne formatere den og få startet HELT forfra, men der er intet cd/dvd drev i min pc og der var heller ingen windows cd/dvd med da jeg købte den…. hvad gør jeg? finder jeg papir og pen frem og dropper at lave lektier på min pc? går på biblioteket i stedet for google? eller kan jeg gøre noget?
HAR VIRKELIG LEDT NETTET TYNDT FOR SVAR!
men altid ender jeg med: du skal bare boote fra windows cd/dvd’ en….
hvilket jeg ikke kan…. -.-’
Hej Stefan
På mange nye computere / bærbare har du mulighed for at trykke på en tast inden Windows starter. Her kan du så gendanne din computer til den var da du fik den, du kan sikkert læse mere om det i de papir der var med til computeren.
Hvis det ikke er tilfældet og du ingen cd / dvd har, må du kontakte butikken hvor du købte den.
Vh Michael
min søn har en hp pavilion entertainment bærbar som ikke vil star op som den skal når han tænder for den går den ind på side der hedder starerpation problemer nu har den kørt hel naten og der sker ikke mere den bliver står der hvad kan man gør med venlige hilsen tina
Fint program, virker som et skal og er tilmed okay hurtig i forhold til andre jeg har prøvet.. Mange tak
et = det*
hej. Kan du hjælpe mig? jeg vil gerne have formatteret min Fujitsu Esprimo med Win 7. Jeg lavede de to CDer med Launchcenter og driver dvd da jeg fik den, men hvordan bruger jeg dem? Før havde jeg XP og brugte en geninstall.cd uden problemer, men tør ikke ikke rigtig gå igang før jeg ved hvad jeg har med at gøre. Jeg har gemt alt vigtigt.
watch one piece opening 1
Sådan sletter/formatere du din harddisk totalt | IT-Artikler.dk
Hejsa.
Jeg har fået en virus pup-xaa-zz og ingen virusprogrammer kan fjerne den. Jeg tænker at formatere mit eneste drev, nemlig C drevet, men så kan jeg vel ikke tilgå pcen igen? What to do?
Hej Michael
Mit ext. Hdd har mistet sin volumelabel og kan kke åbnes. Hvordan påfører man en ny volumelabel ?
Mvh Erling
Can your website possess a get in touch with web page? I’m having troubles uncovering the idea yet, I’d like to throw you an email. I’ve bought a few tips for your site you will be considering hearing.
[…] for alt, og er du kommet til at hælde morgenkaffe ned i din computer, så der pludselig popper, ’slet harddisk’ frem på skærmen, så tag et nærmere kig på linket, og få hjælp til, hvordan du kan få hjælp […]
Jeg har fået extensen .vvv i en stor del af mine *.doc filer. Har konstateret at det er en ransomware. Når jeg åbner filen, står der en masse volapyk. Hvordan redder jeg indholdet i filerne? Har kørt Malwarebytes programmet, som fandt 200 mistænksomme filer, som jeg har sat i karantæne. AVG virus program fandt intet. Kan stadig ikke læse indholdet i .vvv inficerede filer. Alt står som volapyk. Hvad kan jeg gøre?
Hvis jeg formaterer HDD, vil malware/ransomware/virus så forsvinde fra HDD?
Deltag i debatten, skriv en kommentar!
IT-Artikler der trender lige nu
Senest opdaterede IT-Artikler
IT-Artiklers venner:
Download.dk
Download Central.dk
Genskab-Data.dk
Fit One.dk
Salg af link-reklamer og natives i samarbejde med We Digitize
Andre Interessante Artikler
Links til sjove ting
En masse vrøvl!
Online Casinoer
Til studieturen
Poker regler online
Funko Pop
Sjove jobs
En Pengeskole