Forside » Programmer

Hvad er Spyware og hvordan påvirker det min computer?

Mange forbinder ordet Spyware med spioner der går og snuser rundt i skyggerne på en regnvejrsfyldt dag, og selvom det ikke er helt sådan det foregår, er der faktisk noget om snakken. Spyware er en samlet klassificering af en lang række programmer, som alle ønsker at få adgang til din computer og dermed personlig data. Langt de fleste mennesker opdager at de har fået Spyware ved, at deres computer begynder at blive langsommere, mærkelig pop-ups eller toolbars i deres browser og ikke mindst tilstedeværelsen af uønskede programmer, som man ikke selv har installeret. Denne type af Spyware benytter sig også ofte af keyloggere som kan opfange personlige og ellers sikre kodeord, og dermed har ejeren af programmet reelt set adgang til dine mest fortrolige oplysninger. Denne data bliver ofte solgt videre til andre lyssky firmaer uden at brugeren selv er klar over dette. Du kan læse mere om Spyware på Wikipedia.

Hvad gør man så?

Mange bruger ofte et antivirusprogram til at beskytte sin computer og filer, og tror at man i samme ombæring er sikret mod Spyware – det er desværre en meget udbredt misforståelse. Spyware er specifikt lavet til at omgås de mest gængse antivirusprogrammer, og det er derfor vigtigt at du beskytter dig med et egentlig Antispyware-program som f.eks. Anti Explorator.

Denne type programmer kan lynhurtigt scanne, lokalisere og eliminere Spyware som du måtte have på din computer. Du kan gratis downloade og prøve Anti Explorator på din computer. Efter at have foretaget en scanning vil programmet give dig en oversigt over inficerede filer og andre trusler. I den gratis version skal du manuelt fjerne disse, i købeversionen kan programmet gøre det for dig, med ét klik. Er du teknisk habil kan du klare det selv, men er du ikke så teknisk anlagt, kan det være penge givet godt ud.

Du kan også sikre dig fremadrettet ved kun at hente filer på nettet, fra steder som du stoler på. Det kan f.eks. være troværdige sider som Microsoft, Adobe, Java el. lign. Ud over dette anbefaler vi dig, at være ekstra opmærksom på sider, hvor du skal indtaste personlige oplysninger for at deltage i konkurrencer eller sider der generelt virker utroværdige.

Bruger du nettet meget, og henter du ofte diverse programmer, filer, musik mv., vil du på et eller andet tidspunkt støde på Spyware. Du kan dog få løbende beskyttelse ved at bruge Antispyware-programmer som føromtalte Anti Explorator. Disse programmer yder i langt de fleste tilfælde konstant beskyttelse, og scanner som udgangspunkt din computer hver gang du starter den.

Summary
Hvad er Spyware og hvordan påvirker det min computer?
Article Name
Hvad er Spyware og hvordan påvirker det min computer?
Description
Mange forbinder ordet Spyware med spioner der går og snuser rundt i skyggerne på en regnvejrsfyldt dag, og selvom det ikke er helt sådan det foregår, er der faktisk noget…
Author
Publisher Name
IT-Artikler.dk
Publisher Logo

Tags

Skrevet d. 31 mar 2016 - Ingen Kommentarer

Skrevet af Martin M. Jørgensen

Comments are closed.