Sådan markedsfører du godt digitalt
De sidste tyve år har teknologiens udvikling eksploderet. Det er slet ikke så længe siden, at computerne alle steder var stationære. Telefonen var en gammel Nokia, hvor sms’er var dyre at sende, og du ikke kunne så meget andet end spille Snake. Din gamle Discman blev hurtigt erstattet af MP3-afspilleren. I dag bruger så de fleste deres telefoner til at lytte musik på. Du kan langt mere end bare at spille Snake, og det er ikke halvt så dyrt at sende beskeder til venner og familie.
Som følge med udviklingen har mange af vores ting flyttet sig til den digitale verden. Alt kan så og sige findes på internettet. Til eksempel kan nævnes, at du i dag får langt de fleste breve gennem e-post, og ikke længere gennem din postkasse. Ligesom så meget andet så har markedsføringen også rykket sig fra offline til online. For mange virksomheder er markedsføringen online nemlig mere effektivt, idet der nemmere kan foretages effektmåling, og målgruppen nemmere kan målrettes og rammes.
Markedsføring i dag handler ikke bare om at få en plakat op eller en reklamevideo i tv. Det er en længere strategisk proces, fordi konkurrencen er stor, og internettet er blevet en åben markedsplads, hvor kunder venter ved de rigtige søgeord og på den anden side af et link.
Derfor er der forskellige digitale arbejdsmetoder, som virksomheder kan gøre til en del af strategi.
Retargeting
Retargeting er en måde at gøre annoncerne relevante for modtagergruppen. Retargeting er i sin reneste form, at der laves en annonce, der automatisk vises til de brugere, som tidligere har vist interesse fx gennem et besøg på en virksomheds hjemmeside. Herunder findes der eksempelvis dynamisk retargeting, som er dynamisk genererede annoncer, der viser de produkter, som den potentielle kunde allerede har haft kig på. Dette er særdeles smart, da man her rammer såkaldte ”varme leads”.
SEO
Vi søger altid at finde svar gennem google. Det er uanset om, vi leder efter informationer om håndværkere, eller hvad en ny bil koster. SEO er en forkortelse af Search Engine Optimization, hvilket på dansk betyder søgemaskineoptimering. SEO er en disciplin, som optimerer ens hjemmeside ud fra faktorer, som Googles søgemaskine rangerer ud fra. SEO kan på kort sigt lokke potentielle kunder til at købe ens produkt, men har også en langsigtet effekt. En helhjertet SEO-indsats kan betyde, at din hjemmeside findes før konkurrenternes. Søgemaskineoptimering er særligt populært og bruges både af større og mindre virksomheder.
Linkbuilding-strategi
Som en forlængelse til SEO, så kan man gøre brug af en linkbuilding-strategi.
Linkbuilding giver ligeså virksomheder mulighed for at give websitet mere værdi, så man kommer op i søgeresultater. Det vigtige i linkbuilding er, at links skal være ”relevante” for din side. Ellers vurderer Google det som af lav kvalitet. Derfor skal man ikke gå efter et hvilket som helst link. Det er derfor en god ide at gå efter at få omtale og links fra sider med stor autoritet eller høj relevans.
Mange virksomheder bruger i dag bl.a. bloggere og YouTubere, som skal skrive/filme sponsorerede indlæg om udvalgte produkter. Sælger en virksomhed eksempelvis spil, kan de gå til YouTuberen, som kan prøve ét af.
Vigtigst er, at man uanset strategien indtænker sin målgruppe, og sørger for at tilrettelægge kommunikationen efter, hvad målgruppen finder relevant. Dette særligt grundet, at internettet er en platform med utroligt meget information og masser af konkurrence. Finder ingen virksomhedernes opslag relevante, så bliver det til unødig støj i en allerede propfyldt digital verden.
Tags |