Sådan får du flere kunder i din webshop
At starte en webshop er for mange danske iværksættere en god måde at blive selvstændige på.
Især fordi at det med dropshopping – hvor du har shoppen, men lager og derved den store kapitalbinding håndteres af en anden part – er muligt for dig at starte webshoppen uden at skulle binde en stor mængde penge til at starte med.
Hvad mange opdager er dog, at selve opstarten af webshoppen ikke er den svære del. Til gengæld tager det lang tid at markedsføre webshoppen og sikre en stabil tilgang af kunder, når først du er klar til at tage imod ordrer.
Det værste du kan gøre at blot at sænke dine priser. Du bliver uvenner med dine konkurrenter, med dine leverandører og du skaber en forretning, der ikke er bæredygtig. Lad os i stedet kigge på, hvordan du kan markedsføre din webshop på en bæredygtig måde og få flere kunder i øvrigt:
Få links fra dine leverandører
I Aarhus ligger webshoppen Made4men.dk. Det er en del af Firtal Web. Webshoppen har stor succes med at sælge produkter til mænd, herunder en imponerende samling af barbergrej.
Siden webshoppen startede i 2008 er der kommet mange konkurrenter til. At webshoppen stadig klarer sig så godt som den gør hænger især sammen med et usædvanligt veldrevet lager og en dygtig mand i spidsen til at markedsføre den: Chris Kleis Rasmussen.
Made4men.dk arbejder med søgemaskineoptimering ved at tilbyde den bedste oplevelse på siden –hurtig indlæsning af sider, brugbare produktbeskrivelser og meget mere – og ved at få henvisninger fra deres leverandører.
I et blogindlæg beskriver Chris Kleis, hvordan han ved at systematisere sine leverandører lykkes med at få links fra mange af dem. Det er relevante og naturlige links, der fungerer som de anbefalinger i Googles øjne. Det er også reelt nok, for når leverandørerne lader Made4men.dk sælge deres varer er det også en blåstemping af butikken.
Du kan læse Chris Kleis indlæg’ her og lade dig inspirere af metoden. Det er simpelt og ligetil, men alt for få får gjort det selvom der er meget at hente i dit arbejde med din webshops organiske placeringer her.
Gør det nemt for dine kunder at betale
Nogle af dine kunder vil gerne betale med deres Dan-kort. Andre har et MasterCard. Andre igen – her taler vi især om virksomheder – vil foretrække at få regningen på en faktura og sende den videre til bogholderiet. Og en hel del danskere er vd at vænne sig til at betale for deres varer med MobilePay.
Jo nemmere du gør det at betale – det vil sige i praksis jo flere muligheder for betaling, du tilbyder – jo flere betalinger (kunder) vil du også få.
Stigefabrikken.dk fra Roskilde udmærker sig ved at tilbyde følgende betalingsmuligheder allerede:
- Alle almindelige kreditkort
- Faktura
- Og EAN-fakturering til de offentlige kunder
Og MobilePay fra Danske Bank er under integrering.
En butik hvor MobilePay allerede er integrereret af Rito.dk ApS fra Skive. Her valgte mere end 15 % af kunderne allerede i integrationens første måned at benytte sig af muligheden. En ukendt procentdel af disse havde betalt med deres kreditkort, hvis det ikke var muligt at betale med MobilePay. Men det er også sikkert, at flere nye kunder er kommet til fordi MobilePay-betalingen er nemt og muligt.
Giv mulighed for at dine kunder kan handle på deres måde. Så kommer de også tilbage igen.
Events på Facebook
Rito bør også nævnes i forbindelse med markedsføring af din webshop.
Rito.dk sælger garn- og hobbyartikler. I forbindelse med Black Friday valgte butikken at lave et event på Facebook, hvor interesserede kunne tilmelde sig og derved få opdateringer fra butikken hele dagen med nye tilbud.
Det valgte mere end tusinde personer at benytte sig af!
Ikke alene kan butikken nå de tusinde personer med relevant markedsføring hele dagen. Når de ”synes godt om” og kommenterer vises Rito.dks event også for alle deres venner og bekendte.
Og det koster ingenting at oprette et event på Facebook, for at det ikke skal være løgn.
Nu er det din tur. Held og lykke med webshoppen!
Tags |
lienss
Sådan får du flere kunder i din webshop | IT-Artikler.dk