Forside » Gæsteindlæg

Internet of things – farligt eller forunderligt?

Der tales i højere og højere grad om tingenes internet, Internet of Things og IOT, og det dækker i bredt omfang over det sammen, nemlig det faktum, at fremtiden byder på en tilværelse, hvor hverdagens elektroniske apparater i langt højere grad er intelligente og kommer til at reagere på omverdenen. 

Et interaktivt hjem, som selv holder øje med mælken i køleskabet, som starter opvaskemaskinen efter din kalender, som lukker for radiatorer, når du er på arbejde og som starter kaffemaskinen straks du vågner. IOT eller tingenes internet vil føre mange fantastiske ting med sig, og vil i høj grad gøre at fremtiden flytter ind.

Mange husker det interaktive hjem, som Tom Cruise havde i filmen Minority Report, og mange af de elementer, der var i hans hjem er faktisk allerede på vej til os. Samsung er en af de teknologivirksomheder, som er rigtig langt i forhold til de intelligent hjem, og med deres intelligente køleskab, har de skabt et centrum i hjemmet med kalender, mediecenter, huskelister, email, videoopkald og meget mere. Alt sammen samlet i et køleskab, som ved rigtig meget om brugerne.

Det bliver befriende, når dine hårde hvidevarer kommunikerer med både dig og omverdenen. Fra din Kitchenaid til din tørretumbler – det hele vil samle data og foreslå forbedringer og foretage valg på baggrund heraf. Men der er dog forbehold at gøre sig.

 

Hvem holder øje med din data?

At alle apparater opsamler data vækker dog ikke kun jubel, for på baggrund af tidligere skandaler og hackerangreb, stille enkelte sig med rette tvivlende overfor det pragtfulde ved IOT og den store datastrøm.

Tidligere sager, om Smart-tv’s, hvis kameraer blev brugt til spionage, sager om overvågningskameraer, som stod pivåbne for omverdenen, og om lydanlæg, som eksterne lyttede med på, har vakt furore blandt teknologi-entusiaster og borgerrettighedskæmpere.

Senest er det kommet frem, at producenter af robotstøvsugere lagrede data om brugernes indretning af hjem, og der blev straks pladeret, hvor værdifuldt dette ville være for eksempel Amazon, som kunne tilbyde produkter på baggrund af hjemmets indretning. Samtidig blev der så rejst et langt vigtigt spørgsmål; hvordan kunne denne data bruges med dårlige hensigter, og hvordan sikrer man den.

 

Nye krav til alt omkring os

Hvis alt omkring os bliver intelligent, så kræver det også, at man stiller krav til alle disse apparater. For lige nu er mange af disse, så dyre, at kun de færreste har råd til dem, men når trenden vokser, vil man se et producenternes ræs mod bunden i forhold til både pris og desværre nok også sikkerhed. Det vil stille regulerende led og datatilsyn overfor helt nye problematikker, og det vil kræve, at man som forbruger bliver uddannet i, hvilke datahensyn, man skal tage, samt hvilke faregrupper der lurer i horisonten.

For nok er fremtiden spændende, men vi skal heller ikke skynde os så meget hen til den, at vi glemmer at nå derhen på en ordentlig måde.

Summary
Internet of things – farligt eller forunderligt?
Article Name
Internet of things – farligt eller forunderligt?
Description
Der tales i højere og højere grad om tingenes internet, Internet of Things og IOT, og det dækker i bredt omfang over det sammen, nemlig det faktum, at fremtiden byder…
Author
Publisher Name
IT-Artikler.dk
Publisher Logo

Tags

Skrevet d. 8 aug 2017 - Ingen Kommentarer

Skrevet af IT-Artikler.dk

Webmasteren på IT-Artikler.dk har arbejdet inden for IT branchen i mange år. Siden blev oprettet som et fritidsprojekt, men blev meget hurtigt til mere end det, og tidskrævende. Jeg og teamet bag har altid interesseret os for IT, og kan godt lide at hjælpe andre.

Comments are closed.