Forside » Gæsteindlæg

Hvad virker egentlig når det kommer til dating?

Vi lever i en tid hvor der er utrolig mange singler i samfundet, selvom der findes alverdens muligheder for at finde kærligheden, særligt er det online dating som vinder frem for tiden. Men hvad siger videnskaben egentlig om, hvad der virker når det kommer til dating? Og er det overhovedet brugbart at forholde sig til?

Viren Swami, som er professor i psykologi ved Anglia Ruskin University har kastet sig ud i at studere det videnskabelige grundlag for den måde vi etablerer parforhold på.

Det startede med, at han oplevede at mange synes at have en holdning til hvad der virker når det kommer til dating og at de fleste menneskers meninger og opfattelser var baserede på formodninger og antagelser og menneskelig adfærd. Der var altså intet videnskabeligt grundlag for, hvad mennesker synes at ”vide” om hvad der virker når det kommer til dating. Desuden var det formodninger og antagelser om den menneskelige adfærd, som professoren ved er forkerte og i nogle tilfælde direkte kvindehadske.

Viren Swami er psykolog og har blandt andet studeret fysisk og romantisk tiltrækning, så det er ikke helt uden indsigt, at han ved hvad der er rigtigt og forkert om menneskelig adfærd.

Noget af det første, han kom frem til var, at der ikke findes en facitliste på, hvad der virker succesfuldt i forhold til dating. Menneskets psykologi er simpelthen for kompleks til at levere endegyldige svar på, hvordan man kan date med succes. Der findes altså ingen fysisk lov for hverken romantisk eller fysisk tiltrækning, men alligevel er det muligt at få indsigt i nogle af de bagvedliggende processer. Dog er der aldrig en garanti for, at du får succes med dating – om du kender til videnskaben eller ej.

 

Videnskaben har dog alligevel nogle bud på, hvad der spiller ind, når det kommer til tiltrækning

En af de stærkeste faktorer, der spiller ind og som har betydning for, hvorvidt to personer etablerer et parforhold er den fysiske afstand. Jo mindre geografisk afstand der er mellem to personer, jo større er sandsynligheden for at de indleder et romantisk forhold. Omkring halvdelen af alle parforhold indledes af to personer, som bor relativt tæt på hinanden. Dog har online dating i dette tilfælde udvidet vores horisont, da det gør det muligt at finde potentielle partnere, som bor langt fra os. Flere datingsites er alligevel baseret på personers lokalitet. Det vil sige, at nogle datingsider gør det muligt for os at møde nogen, som bor i nærheden og på den måde udforske potentielle partnere på en lidt anderledes måde. Her kan blandt andet nævnes apps som Happn og Tinder.

Online dating er et voksende fænomen og er i dag ved at blive den mest almindelige måde, at møde partnere på. Er du interesseret i at kaste dig ud i online dating, kan du tage et kig på https://datingpilot.dk/, som er en side der vurderer forskellige danske datingsider. Når du er i gang med at benytte sig af online dating, er det samtidig relevant at du forholder dig til dit mobilabonnement. Det er det fordi det tager en del data, at være online på de forskellige datingsites – og du skulle jo nødig spare på den konto. Derfor kan du med fordel gå ind på https://mobilabonnementpriser.dk/ og finde et mobilabonnement, som passer til dine behov.

 

Tilbage til hvad videnskaben siger om tiltrækning

Udseende og fremtoning spiller også ind når det kommer til dating – også selvom man siger, at kærlighed gør blind. Folk, som anses som værende fysisk attraktive tager tilsyneladende på flere dates, har mere sex og får endda flere orgasmer under sex. Men den fysiske tiltrækning har ikke lige så stor betydning, når sociale relationer finder sted. Andre egenskaber kommer her til sin ret. Både mænd og kvinder værdsætter flere af de samme egenskaber ved potentielle partnere, herunder venlighed, elskværdighed, empati, følelsesmæssig varme og humoristisk sans. En person kan endda virke mere attraktiv, hvis vedkommende er i besiddelse af disse egenskaber. Derfor er der flere, som ikke ”får muligheden” for at vise sit sande jeg, når de dater online. Det kan altså være svært at slå igennem til dating, fordi man i begyndelsen bliver vurderet (stort set) udelukkende på sit udseende.

Et andet aspekt der spiller ind, ifølge videnskaben er gensidighed. Det kan virke rimelig banalt, at der skal være en gensidig interesse og at vi kan lide dem, som kan lide os. Men alle romantiske forhold er bygget på gensidige intime afsløringer. Derfor virker det også sjældent når vi spiller kostbare. Årsagen hertil er, at tiltrækningen ikke ligefrem styrkes af en følelse af modvilje og afsky fordi det går imod gensidighedsaspektet. De intime og personlige ting, vi afslører overfor vores partnere har betydning. Lige så vel har det tidspunkt, vi vælger at fortælle dem på. Faktisk kan det have så stor betydning, at det kan betyde forskellen mellem et ærligt forhold, som også er sundt og et lukket og forkvaklet forhold.

 

Som mennesker kan vi bedst lide det, vi kender. Vi mener at vores livssyn er det mest rigtige, og vi føler os bedst tilpas med mennesker, som har samme livssyn. Forskning har vist, at dem vi finder mest tiltrækkende er dem, vi opfatter som lig os selv. Her gælder både en nogenlunde lignende alder, social klasse, erhvervsmæssig baggrund og aspekter i den stil. Men hvad der er endnu vigtigere er værdisæt. Det gælder alt fra musiksmag til politisk ståsted. Det kommer sig af, at vi ikke føler os helt tilpas med mennesker, som ikke er enige med os.

Selvom alt dette kommer fra forskningen, er det ingen garanti for, at det virker i den virkelige verden. Mennesket er nemlig så komplekst og lige så er forhold. Vi har alle bagage som vi slæber med ind i et nyt parforhold, og der er således andet end den konkrete situation og forskningens resultater, som spiller ind når det kommer til romantiske forhold.

Summary
Hvad virker egentlig når det kommer til dating?
Article Name
Hvad virker egentlig når det kommer til dating?
Description
Vi lever i en tid hvor der er utrolig mange singler i samfundet, selvom der findes alverdens muligheder for at finde kærligheden, særligt er det online dating som vinder frem…
Author
Publisher Name
IT-Artikler.dk
Publisher Logo

Tags

Skrevet d. 7 aug 2017 - Ingen Kommentarer

Skrevet af IT-Artikler.dk

Webmasteren på IT-Artikler.dk har arbejdet inden for IT branchen i mange år. Siden blev oprettet som et fritidsprojekt, men blev meget hurtigt til mere end det, og tidskrævende. Jeg og teamet bag har altid interesseret os for IT, og kan godt lide at hjælpe andre.

Comments are closed.