Hvad er fremtiden for digitaliseringen?
Man kommer ikke udenom, at vi i dagens Danmark for længst er blevet en del af digitaliseringen. Det gælder både i privatlivet, når der skal tjekkes årsopgørelse og i rigtig mange henseender på arbejdet. Nogle er skeptiske, mens andre glæder sig til at pen og papir for alvor bliver fortid i Danmark. Så hvad kommer fremtiden til at bringe?
På arbejdspladsen
Der er ingen tvivl om, at selvom digitaliseringen har medført, at vi har skulle forandre vores hverdag en hel del, så er der også et positivt aspekt ved det. De digitale løsninger har gjort, at vores arbejde pludselig kan gøres meget mere effektivt og hurtigt, fordi meget data og papirarbejde nu kan findes ét sted. Et eksempel på en digital løsning er Power BI fra Microsoft. Med Power-BI får du præsenteret dine data på en interaktiv og nem måde. Du kan zoome ud og ind, finde sammenhænge og afvigelser, da du på 0,5 får et overblik over dine data. Det er et smart værktøj, der for alvor viser, hvorfor digitaliseringen ikke altid er helt skidt.
Kunstig intelligens
Et buzzword de seneste 10 år har været AI eller kunstig intelligens. Her har man en tro på, at fremtidens computere vil kunne imitere og simulere mennesket. Hvordan mennesker tænker og opfører sig. Allerede nu har man stiftet bekendtskab med robotten Sophia, som er udviklet af et firma fra Hong Kong. Den livagtige robot. Robotten blev oprindeligt designet til at kunne holde plejehjemsbeboere ved selskab eller hjælpe til ved større arrangementer. Man har kunnet se videoer af Sophia, der holder en almindelig samtale med et menneske. Det kan lyde ret syret, men måske er det robotter som Sophia, vi skal til at holde øje med det næste stykke tid?
Automatisering af jobs
I samme stil med robotter, så står vi overfor en udfordring, når det gælder fremtidige jobs. Ligesom digitaliseringsmulighederne stiger eksponentielt, så kommer det samme til at ske, når det drejer sig om automatiseringen af forskellige erhverv. I USA er det ¼ af jobs, der risikerer at blive automatiseret. Allerede nu ser man i sundhedssektoren, at diverse opgaver som normalt blev gjort manuelt, bliver overtaget af robotter. Nogle af de erhverv, man forudser, vil blive overtaget af robotter og kunstig intelligens, er bl.a. lagerarbejde, kundeservice, farmaceuter og forskellige former for leveringsservice. Det er mere abstrakt tænkende jobs som grafiske designere, advokater, socialrådgivere. Her skal man ofte være kreativ, have empati og kunne tænke rationelt.
Det bliver spændende at se, hvad der kommer til at se med digitaliseringen. Så indtil videre skal vi nok nyde, at alt ikke er overtaget af robotter endnu.
Tags |