Forside » Gæsteindlæg

Hastighedsoptimering af hjemmeside

Alle har på et tidspunkt prøvet at klikke ind på et website, hvorefter det tager flere sekunder at loade siden. Ofte venter brugeren ikke mere end 2 sekunder, før de vælger at gå tilbage og klikke ind på en af de andre resultater fra Google. Google er derfor også begyndt at ”straffe” sider, som er langsomme, da de vil give deres brugere den bedste oplevelse. Mange mener også, at Google bruger data fra internetbrugere, som har installeret chrome browseren. På den måde kan de samle statistikker på, hvordan hjemmesiden performer, når brugere besøger siden og ikke kun fra deres webcrawler. Jeg vil i denne artikel komme med konkrete tips til, hvordan du hastighedsoptimerer din hjemmeside.

Test hjemmesiden i en online hastighedstest

Det første skridt er altid at identificere, hvordan hjemmesiden klarer sig nu. Til dette bruger jeg ofte GTmetrix eller PageSpeed Insights. Her får du en oversigt over, hvor hurtigt hjemmesiden loader, og hvilken score hjemmesiden får fra 0-100. Scoren er ofte sat ud fra hvilke parametre, der er optimeret og ikke ud fra selve hastigheden på hjemmesiden.

De typiske syndere

Efter mange af mine hastighedsoptimeringer, har jeg oplevet, at følgende har haft den største indflydelse.
Husk altid at tage backup inden du følger nedenstående tips.

Plugins

En af de store syndere er plugins. WordPress er fx en af de systemer, der findes flest plugins til. Hvis man har behov for en bestemt feature, så kan man formegentlig finde et plugin, som kan præcis det.
Dette skaber dog ofte problemer, da man ender med at have installeret langt flere plugins, end man egentlig har behov for, og mange af disse plugins kan være ret tunge for hjemmesiden, da de fleste har flere funktioner, end man egentlig har brug for.
Det bedste man kan gøre, er at lave en gennemgang, hvor man deaktiverer dem én af gangen og fjerner dem, der ikke er behov for. Man kan med fordel deaktivere dem for en periode, så man er sikker på, at man ikke har brug for dem inden at de slettes permanent.

Billeder

Hjemmesider består i dag i højere grad af store billeder og videoer, end de gjorde for 10 år siden. Derfor er det også lige så vigtigt, at man sørger for at komprimere sine billeder. Mange af de hjemmesider, jeg har stødt på i gennem tiden, har haft billeder, der er langt større, end hjemmesiden har brug for eller slet ikke komprimeret. Billeder, der fylder over 1 megabyte, er alt for store som tommelfingerregel.
Man kan med fordel skalere billeder eller køre det igennem eksempelvis tinypng, som er et værktøj, der komprimerer billeder.

Ressourcer

Mange ressource filer (CSS og Javascript) har en tendens til at udgøre mange requests. Antallet af requests er helt essentielt at få nedbragt, da de alle udgør et såkaldt ”kald” til serveren. Et fint antal requests er omkring 75 og ned. Det betyder med andre ord, at hjemmesiden vil ”spørge” serveren 75 gange for hver gang hjemmesiden loades. Jeg har hastighedsoptimeret denne side: dingaveguide, hvor jeg har formået at få nedbragt antallet af requests fra 107 til 25. Dette lykkedes ved hjælp af pluginnet: autooptimize.

Caching

Caching har også meget indflydelse på hastigheden. Caching gemmer i princippet alle filerne fra hjemmesiden i den besøgenes browser, sådan at hjemmesiden allerede har de nødvendige filer, næste gang brugeren besøger hjemmesiden. Dette forøger hastigheden betydeligt for tilbagevendende brugere. Til dette bruger jeg ofte pluginnet total cache, da det har meget avancerede indstillinger.

Hosting

Serveren har også meget stor indflydelse på, om hjemmesiden performer godt. Lige meget hvor godt hjemmesiden er optimeret, så har ens server det sidste at skulle have sagt. De fleste hjemmesider klarer sig fint ved et normalt webhotel fra eksempelvis unoeuro, men hvis man begynder at have meget trafik og ønsker en bedre hastighed, så kan man med fordel opgradere sin server løsning til en VPS (virtual private server). En VPS betyder egentlig, at man ikke deles om serveren med andre hjemmesider. De fleste vps har også som standard en stor hukommelse og CPU kraft. Dog koster de også oftest fra 700 kr. månedligt og opefter.

Hvis du følger ovenstående tips, bør du hurtigt kunne se fremgang i hastigheden på din hjemmeside.

Summary
Hastighedsoptimering af hjemmeside
Article Name
Hastighedsoptimering af hjemmeside
Description
Alle har på et tidspunkt prøvet at klikke ind på et website, hvorefter det tager flere sekunder at loade siden. Ofte venter brugeren ikke mere end 2 sekunder, før de…
Author
Publisher Name
IT-Artikler.dk
Publisher Logo

Tags

Skrevet d. 25 sep 2018 - Ingen Kommentarer

Skrevet af IT-Artikler.dk

Webmasteren på IT-Artikler.dk har arbejdet inden for IT branchen i mange år. Siden blev oprettet som et fritidsprojekt, men blev meget hurtigt til mere end det, og tidskrævende. Jeg og teamet bag har altid interesseret os for IT, og kan godt lide at hjælpe andre.

Comments are closed.