Få flere konverteringer i din webshop
Om du kan skabe en god forretning på at have en webshop, afhænger især af ét tal: Din konverteringsrate.
Der er 100 % til forskel på at have en konverteringsrate enten på 1 % eller 2 %. Det betyder også, der er 100 % til forskel på, hvor meget budget du kan lægge i din markedsføring. De penge du får 100 kunder ud af, får din konkurrent kun 50 ud af – og på sigt er det således dig, der kan presse konkurrenten ud af markedet.
At øge din konverteringsrate kaldes for konverteringsoptimering. Det er et forløb, hvor du med splittests og brugertests forsøger at finde ud af, hvilke barrierer, dine brugere har i forhold til at bruge din hjemmeside og gennemføre et køb.
Herunder får du 3 hurtige og konkrete tips til, hvad du kan gøre for at øge din konverteringsrate allerede i dag:
Vis kort- og fragtikoner
Dine kunder vil fra starten af gerne bekræftes i, at de kan betale med deres sædvanlige kort, og at de kan få fragtet hjem til dem.
Du kan derfor skabe noget indledende tillid ved at vise ikoner for kortbetaling og fragtfirmaer.
Se eksempelvis, hvordan Whisky.dk gør det i toppen af deres domæne – du er med det samme klar over, hvordan du betaler og får varen hjem:
Hvis du tager imod betaling med MobilePay, så vis dette. MobilePay gør det nemmere for forbrugeren at betale, og det bør derfor også sikre dig flere konverteringer.
I samme header viser Whisky også, de er e-mærkede og giver 5 % i VIP-rabat.
Tydelige kontaktinformationer og support
Dine kunder stoler på dig, hvis de kan komme i kontakt med dig.
Det der ofte giver falske webshops væk er, at der ingen synlige kontaktinformationer er. Det er ikke til at se, hvem der faktisk står bag shoppen.
På Incover.dk kan du i toppen af siden se nummeret til kundeservice og et faktisk billede af en af webshoppens medarbejdere, du kan være så heldig at komme i kontakt med:
Ikke alene er der et synligt telefonnummer – der er også en smilende pige. Meget bedre bliver det ikke. 🙂
Skab sikkerhed med et prismatch
Når vi køber ind online, er det nemt for os at sammenligne priser og finde det billigste tilbud.
Derfor er webshops også med til at presse prisen på en lang række varer og tjenester til stor glæde for forbrugerne.
Men det skaber også en vis usikkerhed.
Dine kunder kan tænke:
”Hvad hvis jeg kan få den her vare billigere et andet sted?”
Og selv, hvis de ikke umiddelbart kan det, så kan forsøget i sig selv lede dem væk fra din webshop igen.
Også dette problem har du mulighed for nemt at løse ved at tilbyde og synliggøre et ”prismatch”.
Det gør eksempelvis Arbea.dk, der sælger sikkerhedsfodtøj, og de viser det i deres kolonne på forsiden med primære USP’er (Unique Selling Points):
Selv hvis du ikke er helt sikker, kan du fortsætte med dit køb – for du ved, at finder du varen billigere et andet sted, så får du forskellen betalt kontakt tilbage af Arbea.
Nu er det din tur – det er tid til at implementere ændringerne!


Tags |