Forside » Gæsteindlæg

E-wallets – “Kontant” onlinebetaling

I Danmark er vi velbevandret i VISA/Dankort, Mastercard og Netbank-overførelser, men online betalingsformer som MobilePay, PayPal og Skrill vinder i disse år kraftigt frem på markedet.

Til forskel fra førstnævnte betalingsformer tilbyder disse såkaldte e-wallets ’kontant’-betaling online, der betyder du slipper for at sprede dine bankkonto-oplysninger og kreditkortinformationer over nettet. Altså en måde at minimere risikoen for for eksempel identitetskapring.

Her er et kig på nogle af de mest udbredte i Danmark:

 

MOBILEPAY (Mobil-app) (DK)

Danske Banks betalingsservice kræver, du tilknytter et kreditkort, og via mobilapp’en kan du så nemt og hurtigt overføre og modtage penge. MobilePay er en rent mobilbaseret løsning, der kræver betalingen foregår via danske mobiltelefoner. Det er ikke nok med en dansk bankkonto. Modtageren skal have et +45-nummer, hvilket begrænser softwaret som global betalingsform.

Primær brug: Overførsler mellem personer i Danmark. Betaling i danske butikker.

Gebyrer: Ingen

Min. Overførsel: Ingen

Max. Overførsel: Max 5.000,-/dag og 150.000,-/år

Sikkerhed: Overførsler kan ikke annulleres. Som udgangspunkt hæfter banken ved eventuelt misbrug.

 

SWIPP (Mobil-app) (DK)

Modsvaret til MobilePay. Grundlæggende fungerer Swipp på samme måde, men til forskel fra konkurrenten, så er Swipp direkte tilknyttet din bankkonto. Kræver derfor ikke kreditkort. Desuden er det muligt at overføre op til 25.000,- om dagen, hvilket er en stor forskel i forhold til MobilePay. Swipp virker dog kun med kunder fra banker, der støtter Swipp. Det vil sige Danske Bank-kunder er udelukket.

Primær brug: Overførsler mellem personer i Danmark. Betaling i danske butikker.

Gebyrer: Ingen.

Min. Overførsel: Ingen lavere grænse.

Max. Overførsel: Max 25.000,-/dag. Dog ikke flere penge end kontoen har til rådighed.

Sikkerhed: Overførsler kan ikke annulleres. Som udgangspunkt hæfter banken ved eventuelt misbrug.

 

PAYPAL (Mobil-app/Online betalingsform) (UK)

PayPal bruges typisk som ’sikker mellemmand’ mellem dig og modtageren/afsenderen. De tilbyder både en online konto, du kan indsætte og hæve fra, samt tilknytning af dit kreditkort. PayPal er udbredt til det meste af verden, og derfor en effektiv betalingsform ved global e-handel. Mange bruger det også som en online lønkonto, hvortil tjenesteydelser kan aflønnes og derefter bruges til yderligere e-handel. På den måde omgås bankerne helt. Ved overførsler kræves blot udfyldelse af email samt kodeord.

Primær brug: Indenlandsk og udenlandsk e-handel og overførsler mellem personer.

Gebyrer: Ingen ved køb i danske webbutikker eller ved overførsel til danske konti, hvis det er fra PayPal-kontoen. Ved overførsel ved kreditkort-løsningen pålægges 3,4% + 2,60 kroner. Ved overførsler til udlandet opkræves 2,4-4% i gebyr for valutaomregning.

Min. Overførsel: Ingen lavere grænse.

Max. Overførsel: Automatisk beløbsgrænse er sat ved oprettelse, men kan justeres under din brugerprofil.

Sikkerhed: Overførsler fra PayPal-konto kan tilbagekaldes ved at oprette en såkaldt ’tvist’, hvor afsender og modtagere går i dialog. Hvis enighed ikke opnås, indvies PayPal i sagen og træffer en afgørelse. Ved transaktioner ved kreditkort gælder reglerne for udbyderen af kreditkortet. Privat hæftelse.

 

SKRILL (Mobil-app/Online betalingsform) (UK)

En ’online konto’ med fokus på lave priser på internationale pengeoverførsler, så er det en af mest populære e-wallets, når det kommer til online spil om poker og kasino. Spillere får typisk deres gevinster gebyrfrit overført til deres Skrill-konto til forskel for bankkontoen, hvor spil-siderne til tider kræver gebyrer. Desuden tilbyder Skrill gebyrfri flytning af penge mellem forskellige online spilkonti. Skrill endnu ikke udbredt som online betalingsform i danske webbutikker, men udbredt globalt.

Primær brug: Ind- og udbetalinger i forbindelse med online poker og kasino. Global e-handel og overførsler mellem personer.

Gebyrer: Ingen gebyrer ved e-handel. Gebyr på 1% (max 10 Euro) for overførsler mellem Skrill-kontoer og 2,95 Euro for overførsel til bankkonto. Se mere her.

Min. Overførsel: Ingen, så længe evt gebyrer kan dækkes.

Max. Overførsel: Automatisk beløbsgrænse er sat ved oprettelse, men kan justeres under din brugerprofil.

Sikkerhed: Overførsler kan stoppes, hvis modtager ikke har godkendt betalingen. Når først overført skal der påvises snyd for, at pengene kan tilbageføres. Privat hæftelse.

Et af de steder, hvor de fleste brugere har særligt brug for at have styr på de online ind- og udbetalingsvilkår er på spil sites, der kræver betaling eller hvor der spilles om penge f.eks. Casinoportalen har i denne forbindelse lavet en udmærket guide til de online betalingsformer, der tilbydes på de fleste online spil sites. Du kan læse mere i deres guide her.

Summary
E-wallets - "Kontant" onlinebetaling
Article Name
E-wallets - "Kontant" onlinebetaling
Description
I Danmark er vi velbevandret i VISA/Dankort, Mastercard og Netbank-overførelser, men online betalingsformer som MobilePay, PayPal og Skrill vinder i disse år kraftigt frem på markedet. Til forskel fra førstnævnte…
Author
Publisher Name
IT-Artikler.dk
Publisher Logo

Tags

Skrevet d. 31 jan 2016 - Ingen Kommentarer

Skrevet af IT-Artikler.dk

Webmasteren på IT-Artikler.dk har arbejdet inden for IT branchen i mange år. Siden blev oprettet som et fritidsprojekt, men blev meget hurtigt til mere end det, og tidskrævende. Jeg og teamet bag har altid interesseret os for IT, og kan godt lide at hjælpe andre.

Comments are closed.