6 grunde til at investere i SEO
Søgemaskineoptimering, også kaldet SEO for Search Engine Optimization, er en proces hvor man påvirker synligheden af en hjemmeside eller webshop i en søgemaskine, gennem organisk opnåede resultater – det vil sige omkostningsfri resultater. Man bruger søgemaskineoptimering for at få en højere rangering, typisk på Google således, at hjemmesiden får flere besøgende. Flere besøgende er flere potentielle kunder, læsere, følgere og dermed sikres et bedre resultat for indehaveren af den pågældende hjemmeside.
For nylig læste jeg en artikel i Forbes, af Steve Olenski, som forklarede tendenserne indenfor SEO godt og grundigt og jeg blev inspireret til at dele budskaberne, hvorfor du nu læser denne artikel. Enjoy!
- Det virker stadig!
Det er vigtigt at nævne, at de teknikker vi anvender til at forbedre vores position i SEO stadig har effekt. Selvom du sikkert har hørt om hvordan Google har ændret, justeret og moduleret med organisk trafik, er der stadig rigeligt med årsager til, at de almindelige teknikker stadig virker og der er masser af eksempler som bekræfter det.
- Det bliver ved med at virke
Ser man på søgemaskinernes udvikling, lader det ikke til, at SEO vil miste sin effekt indenfor den nærmere fremtid. Alle vores søgninger, selv video- og billedsøgninger, er afhængige af søgeord ligesom tekstsøgninger – hvis man skal lave væsentlige ændringer, kræver det altså en komplet omstrukturering af søgemaskinerne generelt. Søger du på ”tøris” i dag, får du højst sandsynligt lignende resultater i fremtiden, men det betyder ikke, at søgemaskinerne ikke udvikler sig.
- Det er billigt
Snakker vi om ROI, Return Of Investment, er SEO en valid løsning sammenlignet med annoncering og andre markedsføringsaktiviteter, der hurtigt bliver omkostningstunge. Med andre løsninger kan du måske skabe hurtig vækst og udsving i omsætningen, men din placering søgemaskinemæssigt er helt fundamental for dit brand.
- Dine kunder kigger med
Mellem 80 % og 90 % tjekker anmeldelser af et produkt online inden de foretager et køb og procentandelen forudses at stige. Uden organisk søgemaskineoptimering bliver hjemmesider tabt i mængden og derfor er det essentielt at gøre benarbejdet nu.
- En dårlig placering kan være katastrofal
Hver gang Google, eller en hvilken som helst anden søgemaskine, opdaterer sin algoritme, ændres den måde søgemaskinen opfatter din hjemmeside på. I dag baseres vurderingen i højere grad på indikatorer fra sociale medier og denne tendens vil meget sandsynligt vokse. Desuden er der større fokus på responsivt design og mobiltilgængelighed, hvilket er værd at tage med i overvejelserne. Det kan være katastrofalt for din placering, hvis du ikke har opbygget stærkt indhold fra begyndelsen, fordi søgemaskinerne konstant udvikler sig.
- Dine konkurrenter er i gang
Sagen er den, at din hjemmeside er i konkurrence med andre hjemmesider om du vil det eller ej. Det ville være dejligt, hvis vi kunne udvikle materiale, som var hundrede procent unikt, men desværre er der altid andre som bruger de samme ord som os selv. Derfor er det vigtigt at være superskarp på relevansen af de søgeord, som bruges i søgemaskineoptimeringen. Kan du gennemskue hvordan du kan overhale dine tætte konkurrenter med flere relevante søgeord er du allerede længere foran end du tror.
Hvis du kan forstå de tekniske detaljer af søgemaskineoptimering kan du opbygge din hjemmeside efter retningslinjerne, der er gældende for den enkelte søgemaskine og allerede her er du to skridt foran. Den interne SEO er let, men virkelig ærgerlig, at misse og derfor bør du sætte dig ind i emnet. Der findes et ton af videoer på Youtube, både for nybegyndere og avancerede. Men! Selv når du har fået styr på din interne SEO, med godt og holdbart indhold, skal du dele siden gennem ekstern SEO. Dette skyldes, at søgemaskinen ikke har nogle egenskaber til at læse den faktiske kvalitet af dit indhold, men derimod basere sin vurdering på andres aktiviteter. Det vil sige, at kommentarer, likes, delinger, links og andre handlinger er væsentlige, determinerede faktorer for din placering online. Du kan altså ikke bare bygge en solid hjemmeside, du er også nødt til at dele dens indhold dermed skabe den ønskede aktivitet. Den kan være vanskeligt at give en opskrift på hvordan man udfører denne disciplin da man, alt andet lige, er afhængig af andres handlinger, meninger og online processer. Det bedste udgangspunkt er at skabe så god værdi på hjemmesiden, at den bliver videregivet og budskaberne deles uden yderligere aktivitet, men desværre er det oftest et urealistisk drømmescenarie. Værdien kan være mange ting, eksempelvis gratismateriale som blogindlæg, nyhedsbreve eller videoer, der lægger op til at brugeren kan dele det med sit netværk. Derudover er kan det være relevant at komplimentere søgemaskineindsatsen gennem anden markedsføring, med henblik på den eksterne SEO. Der er mange bud på hvordan det kan gøres i praktisk, men tendensen vil altid være, at din placering afhænger af værdien af din hjemmeside, som skal være ligeså god eller bedre end de konkurrerende hjemmesider.
Tags |