Forside » Sidens nyheder

3 apps til at strukturere dit daglige arbejde

Du har travlt. Kunderne ringer og du har meget arbejde, du skal nå.

Men det er svært at holde overblikket over din forretning, hvis du ikke bruger et CRM af en art – et såkaldt Customer Relationsship Manager.

Nogle virksomheder bruger deres økonomistyringsprogram som E-conomic eller Billys Billing til at styre alle kunderne i.

Vi guider her til 3 måske mere brugbare alternativer.

Husk at en notesbog altid er en mulighed til at styre stort og småt. Konsulentens foretrukne valg er mærket Moleskine. Du finder notesbøger og andre kontorartikler her.

Podio

Podio er medstiftet af den danske iværksætter Tommy Ahlers, der senere solgte det til Citrix for mange hundrede millioner kroner.

Med Podio får du et fleksibelt værktøj, der kan bygges omkring din virksomhed og dennes behov. Det kræver lidt bistand til at starte med at sætte systemet op, så det passer perfekt til netop din virksomheds behov – men til gengæld har du et stærkt, billigt og skalerbart system til virksomheden senere.

Podio koster dig 5-20 euro om måneden per bruger afhængigt af hvor mange funktioner, du har brug for.

SugarCRM

En nyere spiller på markedet for CRM’er er SugarCRM.

SugarCRM lokker med et simpelt setup, simpel prissætning og rigelig hjælp fra supporten til at sætte dig i gang med at drive din virksomhed i skyen. Som med Pipedrive og Podio er der naturligvis apps til både Android og iOS, du kan bruge til at holde styr på forretningen, mens du er på farten.

Om du foretrækker Podio eller SuarCRM, der langt hen ad vejen begge kan tilpasses efter behov, er et meget individuelt spørgsmål. Vi anbefaler, du prøver begge og ser, hvad der passer bedst til din type af forretning.

Pipedrive

Driver du en salgsvirksomhed?

Pipedrive er bygget til sælgere. Du har mulighed for at styre dine leads i en pipeline og rykke dem frem, som du laver kontakt, sender tilbud, følger op på dine tilbud og meget mere. Til virksomheder med en eller flere dedikerede sælgere er Pipedrive et fantastisk værktøj.

Værktøjet er i mindre grad brugbart, når du først har fået kunderne om bord. Her kan du overveje at rykke dem videre i et andet CRM.

Pipedrive koster overskuelige 7 euro per måned per bruger.

Fitness-virksomheden Billig-Fitness.dk er blandt de virksomheder, der bruger Pipedrive til at styre salget til B2B-klienter. Christian Møller fortæller:

”Pipedrive er godt, fordi det meget simpelt sætter fokus på, hvor langt vi er med den enkelte klient. Vi kan prioritere om vi ønsker at rykke en mulig kunde fra intro til møde eller om vi ønsker at lukke alle åbne døre. Vi kan være fleksible efter behov i Billig-Fitness.”

Læs flere nyheder til en effektiv hverdag på BedreBusiness.dk.

Summary
3 apps til at strukturere dit daglige arbejde
Article Name
3 apps til at strukturere dit daglige arbejde
Description
Du har travlt. Kunderne ringer og du har meget arbejde, du skal nå. Men det er svært at holde overblikket over din forretning, hvis du ikke bruger et CRM af…
Author
Publisher Name
IT-Artikler.dk
Publisher Logo

Tags

Skrevet d. 4 jul 2016 - Ingen Kommentarer

Skrevet af IT-Artikler.dk

Webmasteren på IT-Artikler.dk har arbejdet inden for IT branchen i mange år. Siden blev oprettet som et fritidsprojekt, men blev meget hurtigt til mere end det, og tidskrævende. Jeg og teamet bag har altid interesseret os for IT, og kan godt lide at hjælpe andre.

Comments are closed.