Forside » Gæsteindlæg

Derfor er tidsregistrering praktisk uanset formålet

Det er altid vigtigt at have et helhedsbillede af de pågældende opgaver, en virksomhed har – derudover er det et ufravigeligt punkt i enhver rapportering at medtage tidsregistreringen af disse. Mangelfulde tidsregistreringer kan føre til unødvendige konflikter mellem kunden og den virksomhed, der udfører opgaven – konflikter det let kunne være undgået, og som ofte slutter forholdet alt for tidligt.

Heldigvis har teknologien gjort dette meget lettere, og gjort det muligt at holde styr på mange opgaver uanset om du benytter en computeren, en tablet eller en smartphone. Men det er ikke kun for forholdet mellem kunde og virksomhed, at tidsregistrering giver mening – det er mindst lige så vigtigt, for at få de interne ressourcer til at række længere, ved at holde styr på, hvor lang tid det tager at fuldføre forskellige arbejdsopgaver.

Med et tidsregistreringssystem er det meget lettere at holde styr på timeforbrug, rejseudgifter for virksomheden samt kørsel og diverse udlæg.

 

Praktisk uanset formålet

Kigger man på virksomheder generelt, har disse forskellige formål med at anvende tidsregistrering. Nogle af de mest almindelige årsager til tidsregistrering er:

  • Bogføring af den brugte tid på arbejdsopgaver
  • At skabe en mere gennemsigtig afrapportering
  • At skabe et præcist overblik over alle virksomhedens ressourcer
  • At holde styr på sygefravær eller ferie
  • At integrere det med lønsystemet, så det kan bruges til udbetaling af løn

Med årene er det da også blevet mere og mere velkendt, at man registrerer den tid der bruges på opgaver – især i forhold til gennemsigtighed i forbindelse med afrapportering – hvad enten det er af frivillige årsager eller af pligt. Det er især virksomheder, der leverer et digitalt produkt i forbindelse med IT-arbejde, der bør gøre brug af dette, men faktisk gør det sig også gældende for andre faggrupper – også dem, der opererer i et fysisk erhverv.

Eksempelvis for advokater er der delvis pligt til netop tidsregistrering. Det gjorde Advokatrådet opmærksom på ved en kendelse 23. juni 2017, hvor der blev taget stilling til, hvorvidt en advokat er forpligtet til at kunne dokumentere det tidsforbrug, som er afregnet over for klienten. Reglen er derfor, at der i praksis ikke stilles krav om, at en advokat skal føre et egentligt time/sagsregnskab, men advokaten skal kunne redegøre for dato, sagsbehandler, tidsforbrug og sagsekspeditioner og skal på forlangende udarbejde en specifikation herfor. Dette gør sig altså både gældende for anklager og forsvarsadvokater.

Dermed er konklusionen, at der er flere formål – eller årsager om man vil – til, hvorfor man skulle registrere tid for udførte opgaver. Det handler altså både om gennemsigtighed, god service og allokering af interne ressourcer, men i særdeleshed – for nogen – også om at imødekomme de gældende krav.

Der findes et hav af tidsregistreringsværktøjer på markedet, og mange af disse er såmænd gode – det vigtigste er at klarlægge de behov virksomheden måtte have til et sådant system og ud fra dette finde det bedste til formålet.

Tags

Skrevet d. 9 jul 2018 - Ingen Kommentarer

Skrevet af IT-Artikler.dk

Webmasteren på IT-Artikler.dk har arbejdet inden for IT branchen i mange år. Siden blev oprettet som et fritidsprojekt, men blev meget hurtigt til mere end det, og tidskrævende. Jeg og teamet bag har altid interesseret os for IT, og kan godt lide at hjælpe andre.

Comments are closed.