Forside » Gæsteindlæg

Vi deler ALT for meget på nettet!

I dag lever mange af os vores liv via nettet og på de sociale medier. Facebook, Instagram, Snapchat, Twitter, Myspace og listen fortsætter jo i det uendelige. Flere og flere finder også deres livs udkårne online. Og selvom nettet og vores it-muligheder er super smarte, så bør vi være mere forsigtige med, hvad vi deler offentligt.

 

Den offentlige privathed

Vi deler alt for meget på de sociale medier efterhånden. Vi lever i år 2018, og nogle af os er fra de generationer der er vokset op med en iPad i hånden, så vi har 100% styr på hvad vi laver. Eller det tror vi i hvert fald selv.

Vi bruger de sociale medier til at vise vores liv frem for venner, bekendte og hvem der nu ellers ser med. Og vi føler os simpelhed for sikre. Vi kan selv vælge hvem der skal se hvad på vores Facebook side, på Instagram kan man bare gøre kontoen privat, og på Snapchat skal man selv acceptere sine venner og så videre. Men det betyder ikke, at vi er i sikkerhed for nysgerrige blikke. Når først du har postet noget, så er det der altså for evigt.

 

Vi ved ikke hvem der følger med

Vores digitale fodspor er forholdsvis nemme at følge, og vi ved jo egentlig ikke hvem der lige beslutter sig for at stalke os. Du sidder måske og tænker ”jamen jeg har ikke delt noget der kan skade mig”, men har du nu også tænkt det helt igennem? Det behøver ikke kun at være krænkende billeder eller uortodokse holdninger der kan bruges i mod os. Hvad nu hvis du melder dig syg fra arbejde, men om aftenen er du egentlig frisk nok til at spise med en veninde, og hun beslutter sig for at dele et billede af maden på Instagram, og så tagger hun dig selvfølelig også lige – det plejer hun jo at gøre. Men hvad nu hvis billedet dukker op på din kollegas skærm, og hun spørger chefen, om du egentlig ikke var syg? Så ligner det pludseligt, at din sygemelding ikke var oprigtig. Det kan også være noget så simpelt, som dig der står ved siden af din bil på en resteplads, med en øl i hånden. Betyder det at du drikker mens du kører? Måske er det ikke engang dig der har kørt eller skal kører, men det kan man ikke se på billedet, og umiddelbart kan det tolkes forkert. Det kan give dig problemer med fremtidige jobsøgninger og måske også med forsikringsselskabet.

 

Det kan have konsekvenser – på flere måder

Ud over, at det du ytre selvfølgelig kan have konsekvenser for dig, kan det du vælger at dele videre faktisk også ende rigtig galt. I starten af 2018 blev mere end 1000 unge mennesker sigtet for at have delt børneporno på nettet. Det hele startede med, at en video af en ung pige der havde sex blev delt på de sociale medier, imod pigens vilje. Der er her tale om hævnporno, og i forbindelse med den sag valgte politiet at sigte alle de unge mennesker, man mente havde delt videoen eller bevidst bedt om at få den tilsendt. Der har været mange delte meninger, i forbindelse med om det var for hårdt at sigte de mange unge mennesker, men uanset hvad er det i hvert fald et wake up call om, at man skal være forsigtig med hvad man gør på nettet. Hvis man bliver dømt i en sag om børneporno, kan det have stor indflydelse på fremtiden. Ens straffeattest blive plettet, og der er visse jobs man slet ikke kan få i en årrække efter dommen. Derfor bør vi lige passe på med hvad vi deler på sociale medier – både det der handler om os selv, men også om andre.

 

Det bør du ikke dele på de sociale medier

Der er en del ting vi ikke bør dele på de sociale medier, som vi nok ikke tænker over når det kommer til stykket. Vi ved jo godt alle sammen, at vi ikke bør skrive CPR-nummer og andre private oplysninger offentligt, men vidste du godt, at du ikke bør dele dine feriebilleder, før du er kommet hjem igen?
Det er skam rigtig nok. Du har lært at bruge Facebook og dele dine billeder, men de gode gammeldags indbrudstyve har altså også lært det. Hvis du deler dine fine feriebilleder fra Kreta, kan tyvene regne ud, at du ikke er hjemme. Og selvom du måske ikke har din adresse på Facebook, så har du måske dit fulde navn eller telefonnummer, og så kræver det altså kun lige en tur på krak, så er tyvene på vej til dit fine villakvarter. Selvfølgelig skal det ikke stoppe dig i at vise billeder af dine solbrune ben ved poolen, men vent til du er kommet hjem igen.

Vi har selvfølgelig ytringsfrihed her i Danmark, og du skal som sådan ikke lægge låg på dine følelser, men tænk dig om, inden du poster dine holdninger offentligt. Der er flere eksempler på shitstorme, hvor en henkastet bemærkning, ironisk kommentar eller harmløs joke, er blevet opfattet helt forkert, og i de værste tilfælde har de pågældende personer mistet både job, venner, hjem og gode omdømme.

Nu er vi ikke så strikse i Danmark, men visse seksuelle, religiøse og politiske holdninger kan ende med at spænde ben for dig, hvis du søger job i udlandet. Så tænkt dig om, inden du sender hadefulde opslag efter diverse politikkere.

 

Pas på dig selv

Det er vigtigt at du passer på dig selv, og er sikker på hvad du kommunikerer på nettet. Hver opmærksom på hvad du skriver og hvad dine billeder siger om dig inden du viser det til offentligheden. Nettet er fuldt af fantastiske muligheder, hvis bare man begår sig med optanke.

Tags

Skrevet d. 5 feb 2018 - Ingen Kommentarer

Skrevet af IT-Artikler.dk

Webmasteren på IT-Artikler.dk har arbejdet inden for IT branchen i mange år. Siden blev oprettet som et fritidsprojekt, men blev meget hurtigt til mere end det, og tidskrævende. Jeg og teamet bag har altid interesseret os for IT, og kan godt lide at hjælpe andre.

Comments are closed.